Vores Historie
Uddybende historie for foreningen
Lær os at kende
Dansk Pottemagerforening af 1894 er en af landets ældste faglige sammenslutninger for keramikere og pottemagere.
Gennem mere end et århundrede har foreningen samlet mennesker med hænderne i leret – fra de tidlige pottemagermestre til nutidens selvstændige værksteder og kunsthåndværkere.
Her kan du læse den uddybende historie om, hvordan det hele begyndte, og hvordan håndværket og fællesskabet har udviklet sig gennem tiden.
​Dansk Pottemagerforening af 1894 er oprindeligt stiftet som Dansk Pottemagermesterforening af 1894. Stifterne var en håndfuld selvstændige pottemagermestre, som havde ansat uddannede pottemagere som svende i deres virksomheder. Initiativtageren var indehaveren af Kjøbenhavns Leervarefabrik i Valby, Gustav Eifrig.
(Se artikler om Eifrig i foreningens medlemsblad nr. 33, februar 2013: Krukkemanden fra Valby og Eifrigs tilbudsfad på Københavns Rådhus. Artiklerne findes på www.danskepottemagere.dk, hvor medlemsbladene ligger elektronisk med adgang for alle.)
Eifrig var i høj grad medvirkende til den kunstnerkeramik, der sammen med bl.a. Bindesbøll prægede den keramiske kunstneriske udvikling omkring år 1900.
Den konkrete baggrund for dannelsen af en mesterforening – som en forening for arbejdsgivere – var, at pottemagersvendene i 1891 havde dannet deres egen fagforening, Pottemagernes Fagforening. Det førte til, at der i 1894 blev indgået en prisaftale for betaling af akkorderne for de enkelte produkter, svendene skulle dreje. Denne prisliste er det eneste, der hidtil er fundet fra de første år. Begge dele må ses som en del af udviklingen på arbejdsmarkedet i slutningen af 1800-tallet.
​
Dansk Pottemagermesterforening havde dog fra starten også andre formål end at forhandle løn med de ansatte. Gustav Eifrig, som var den drivende kraft fra stiftelsen til sin død i 1918, arbejdede for, at foreningen skulle have et kollegialt og fagligt formål. Man samarbejdede bl.a. om at forbedre håndværket og foretage fællesindkøb af råvarer.
Der eksisterede sideløbende samarbejde mellem pottemagermestre i Jylland og på Bornholm. Medlemmerne i disse foreninger blev dog efterhånden optaget i Dansk Pottemagermesterforening, bl.a. på baggrund af en række overenskomststridigheder. På lønmodtagersiden skete der en styrkelse af samarbejdet gennem det, som blev til LO, og på arbejdsgiversiden gennem Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.
​
Dansk Pottemagermesterforening af 1894 var, som en forening for hovedsageligt mindre og mellemstore virksomheder, samlet tilsluttet Sammenslutningen af Arbejdsgivere i den Keramiske Industri. Her var de store virksomheder, som f.eks. Den Kgl. Porcelænsfabrik, selvstændige medlemmer.
​​
​Det var gennem denne sammenslutning, at pottemagermesterforeningen forhandlede overenskomster med svendenes fagforening, som senere indgik i Keramisk Forbund og meget senere blev en del af fagorganisationen SID.
​
​Strukturforholdene på arbejdsmarkedet og foreningens medlemskab af arbejdsgiverorganisationerne er baggrunden for, at Dansk Pottemagermesterforenings arkiv i dag befinder sig på Rigsarkivet i Viborg som en del af Dansk Industris arkiv. Dansk Arbejdsgiverforening fungerede som sekretariat for foreningen fra omkring 1920, indtil Dansk Pottemagermesterforening meldte sig ud af arbejdsgiverforeningen i 1992 og dermed opgav sin rolle som arbejdsgiverrepræsentant og overenskomstpart.
​​Siden da har foreningen alene været en kollegial og faglig sammenslutning, der varetager de sider af opgaverne, som allerede foreningens første formand havde lagt vægt på.
​
Som en konsekvens af denne udvikling besluttede medlemmerne at ændre foreningens navn. Man slettede ordet mester, og siden 1996 har navnet været Dansk Pottemagerforening af 1894.
Gennem årene har både større og mindre pottemagervirksomheder været medlemmer. Det spændte fra f.eks. Knabstrup Lervarefabrik som en af de store til en lang række små selvstændige pottemagere og lervarefabrikanter, som ofte kun drev virksomheden ved egen eller familiemedlemmers hjælp – evt. med en enkelt eller få svende ansat.
​
Betegnelsen lervarefabrik, som blev mere almindelig i 1930’erne, dækkede ofte også over et traditionelt pottemageri, hvor man i nogle tilfælde havde en lille maskinel produktion ved inddrejning i form eller presning i en urtepottemaskine.
Strukturudviklingen i det keramiske erhverv har betydet, at der i Danmark ikke længere findes store producerende keramikvirksomheder. Dansk Pottemagerforenings medlemskreds består i dag næsten kun af selvstændige enkeltmandsvirksomheder.
​
Der er dog aktuelt en positiv udvikling til fordel for keramikken og fagets udøvere, som forhåbentlig kan betyde et nyt opsving i erhvervet – ud over den rene kunstkeramiske virksomhed. En større del af medlemskredsen i dag er ikke kun faguddannede pottemagere med svendebrev. Mange har en anden baggrund, f.eks. fra kunsthåndværkerskolerne eller designuddannelser, men føler sig tiltrukket af et kollegialt fællesskab med udgangspunkt i det keramiske håndværk.
Det har også betydet, at det keramiske udtryk, der i dag er repræsenteret blandt medlemmerne, er langt mere mangesidet, end det var, da man i 1894 indgik den første aftale om aflønning af en produktion, som i høj grad var ensartet fra værksted til værksted.
___
* Dette notat er udarbejdet i 2018 til brug for Keramikmuseet Clay i forbindelse med forberedelsen af foreningens jubilæumsudstilling i 2019 af Finn Risom, Pottemageren i Asaa.
