HVEM ER VI
HVEM ER VI
Dansk Pottemagerforening er en kollegial forening for pottemagere og keramikere, der arbejder professionelt med fremstilling af keramik.
Pottemagerforeningen er ikke kun for pottemageruddannede. Foreningen har medlemmer med forskellig uddannelses baggrund.
Foreningen skaber et fælleskab mellem fagfolk, der jo som oftest arbejder selvstændigt på egne værksteder i det daglige.
HISTORIE
Foreningen er stiftet i 1894 som en arbejdsgiverforening under navnet Dansk Pottemagermesterforening af 1894. Medlemmerne var hovedsageligt en række større lervarevirksomheder med mange ansatte.
I årenes løb skete der markante ændringer i den keramiske verden. De store virksomheder forsvandt og flere og flere små selvstændige værksteder kom til. Ofte som enkeltmands- eller familie virksomheder.
I 1992 meldte foreningen sig ud af Dansk Arbejdsgiverforening og har siden da alene været en faglig, kollegial forening.
I 1996 blev navnet ændret idet ordet "mester" blev slettet i navnet.
Se mere under "vedtægter" for en yderligere uddybning.
MEDLEMSBLADET
Det kollegiale fællesskab fremmes gennem arrangementer, workshops, udstillinger og sammenkomster af både faglig og social karakter. Samt ved udgivelse af medlemsbladet "Danske Pottemagere"
Tag kontakt til redaktøren af medlemsbladet ”Danske Pottemagere” hvis du har en artikel til bladet eller vil indrykke en annonce.
Meike Diederichsen
Malling Bjergevej 66
DK-8340 Malling
Tlf. 26 37 78 30
email: meikeskeramik@hotmail.com
Vedtægter:
Dansk Pottemagerforening af 1894.
§ 1. Navn og hjemsted.
Foreningens navn er Dansk Pottemagerforening af 1894.
Foreningens hjemsted er formandens bopælskommune.
§ 2. Formål.
Stk. 1. Foreningen samler pottemagere og keramikere i en interesseforening med det formål at skabe et fællesskab og samarbejde mellem professionelt arbejdende fagfolk.
Stk. 2. Udadtil vil foreningen arbejde for at udbrede kendskabet til keramik, erhvervets udøvere samt støtte og fremme uddannelse inden for området.
§ 3. Medlemskab.
Stk. 1.1 Som medlemmer kan optages virksomheder og enkeltpersoner med tilknytning til Danmark, der professionelt sælger egenproduceret keramisk kunst, håndværk og/eller kunsthåndværk.
Stk. 1.2 Som medlemmer kan endvidere optages enkeltpersoner, som tidligere har arbejdet i faget jævnfør §3 stk. 1.1
Stk. 1.3 Som medlemmer kan endelig optages enkeltpersoner med en bestået keramisk faguddannelse af mindst 3 års varighed.
Stk. 2. Ansøgning om medlemskab afgøres af bestyrelsen. Såfremt bestyrelsen ikke er enige i stillingtagen til en ansøgning afgøres sagen af generalforsamlingen.
Stk. 3. Ansøgning om medlemskab rettes til formanden. Medlemskab er først gyldigt efter indbetaling af kontingent.
Stk. 4. Udmeldelse kan ske med 1 måneds varsel til udgangen af regnskabsåret.
Stk. 5. Eksklusion af et medlem kan kun ske efter beslutning af en generalforsamling, hvor sagen har været optaget på den udsendte dagsorden.
Stk. 6. Sletning af medlemskab kan – efter 2 skriftlige rykkere – ske ved restance med kontingentindbetaling i mere end 6 måneder.
§ 4. Kontingent.
Stk. 1 Kontingent betales årligt forud. Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling.
§ 5. Generalforsamlingen.
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden 1. juni. Medlemmer der ikke er i kontingentrestance kan deltage i generalforsamlingen. En lovligt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det deltagende antal medlemmer.
Medlemsvirksomheder kan evt. Deltage med flere repræsentanter, og bestyrelsen kan invitere medlemmers partnere samt andre gæster til at overvære generalforsamlingen.
Stk. 3. Medlemmer / medlemsvirksomheder har hver 1 stemme, uanset om de evt. Er repræsenteret ved flere deltagere i generalforsamlingen.
Stk. 4 Tidspunkt for generalforsamlingen og påmindelse om bestemmelserne i §5 stk. 6. udsendes som medlemsinformation senest 3 måneder før generalforsamlingen.
Indkaldelse med foreløbig dagsorden udsendes 14 dage før generalforsamlingen. Endelig dagsorden til generalforsamlingen udsendes 1 uge før afholdelsen.
Stk. 5. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
-
Valg af dirigent og referent.
-
Formandens / bestyrelsens beretning.
-
Forelæggelse af regnskab og revisors bemærkninger.
-
Behandling af indkomne forslag.
-
Fastsættelse af kontingentsatser.
-
Valg af 4 – 6 bestyrelsesmedlemmer. Valgperioden er 2 år. Halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år, evt. efter lodtrækning, hvis lige lang valgperiode.
-
Valg af 1 – 2 suppleanter. Valgperioden er 1 år.
-
Valg af revisor og revisorsuppleant. Valgperioden er 1 år.
-
Eventuelt.
Stk. 6. Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer skal dog være formanden i hænde senest 1 måned før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 7. Generalforsamlingen træffer normalt sine beslutninger med almindeligt flertal ved håndsoprækning. Hvis et medlem kræver det, foretages der skriftlig afstemning. Personvalg hvor der er flere kandidater end pladser, skal altid foregå ved skriftlig afstemning.
Stk. 8. Ved sager, hvor der ikke er enighed i bestyrelsen om medlemsoptag, samt ved forslag om eksklusioner skal beslutning træffes med 2/3 dels flertal. Disse sager afgøres altid ved skriftlig afstemning.
Stk. 9 Beslutning om vedtægtsændringer skal vedtages med 2/3-dels flertal blandt generalforsamlingens fremmødte stemmeberettigede deltagere. Et medlem kan dog forlange, at et forslag om vedtægtsændringer udsættes én gang – og kun én gang – til den efterfølgende generalforsamling, med mindre forslaget sendes til urafstemning.
Stk. 10. Generalforsamlingen kan med almindeligt flertal beslutte at udsende et forslag om vedtægtsændringer til skriftlig urafstemning blandt medlemmerne. Et forslag, der sendes til urafstemning, er vedtaget hvis 2/3 del af de afgivne stemmer er for forslaget.
Stk. 11. Der udarbejdes et referat fra generalforsamlingen, som underskrives af formand og dirigent. Referatet udsendes til alle medlemmer.
§ 6. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af formanden, eller hvis et flertal i bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne ønsker det og skriftligt angiver overfor formanden, hvad man ønsker behandlet på dagsordenen. Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes skriftligt til afholdelse senest 4 uger efter at begæring er fremsat.
§ 7. Foreningens daglige ledelse.
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen på baggrund af foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen fører løbende en foreningsprotokol og giver gennem medlemsorientering information om sit arbejde.
Stk. 2. Bestyrelsen holder snarest efter generalforsamlingen et konstituerende møde, hvor der blandt bestyrelsens medlemmer vælges formand, næstformand og kasserer.
Stk. 3. Foreningen tegnes udadtil i det daglige af formanden. Ved større økonomiske dispositioner tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer og andre som påtager sig opgaver på bestyrelsens opfordring kan efter beslutning i bestyrelsen få refunderet udgifter inkl. Kørselsudgifter ved arbejde i foreningens tjeneste. Regler fastsættes af generalforsamlingen. Deltagelse i generalforsamlinger og medlemsmøder sker på samme vilkår som for øvrige medlemmer.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden.
§ 8. Medlemsmøder.
Bestyrelsen kan indkalde til medlemsmøder eller andre arrangementer af keramisk faglig interesse. Ud over foreningens medlemmer kan bestyrelsen beslutte at udvide personkredsen, som inviteres til at deltage.
§ 9. Regnskab og revision.
Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Foreningens regnskab og medlemsregister føres af kassereren.
Stk. 3. Bestyrelsen kan efter beslutning på generalforsamlingen antage lønnet medhjælp til bogføring og regnskabsudarbejdelse.
Stk. 4. Regnskabet revideres forud for generalforsamlingen af den valgte revisor. Revisor foretager tillige en kritisk gennemgang af bestyrelsens økonomiske dispositioner.
§ 10. Foreningens opløsning.
Stk. 1. Beslutning om foreningens opløsning kræver at 2 på hinanden følgende lovligt indkaldte generalforsamlinger træffer en sådan beslutning med 2/3 majoritet. Den anden af de to generalforsamlinger skal være indkaldt alene med dette punkt på dagsordenen.
Stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver et alment formål efter den opløsende generalforsamlings bestemmelse.
§11. Ikrafttræden.
Disse vedtægter træder i kraft som vedtaget på foreningens generalforsamling d. 7. marts 2009
Uddybende historie for foreningen:
Dansk Pottemagerforening af 1894 er oprindeligt stiftet som Dansk Pottemagermesterforening af 1894.
Stifterne var en håndfuld selvstændige pottemagermestre som havde ansat uddannede pottemagere som svende i deres virksomhed. Initiativtager var indehaveren af Kjøbenhavns Leervarefabrik i Valby, Gustav Eifrig. (Se artikler om Eifrig i foreningens medlemsblad nr. 33, februar 2013 ”Krukkemanden fra Valby” og Eifrigs tilbudsfad på Københavns Rådhus. Artiklerne findes på www.danskepottemagere.dk hvor medlemsbladene ligger elektronisk med adgang for alle.) Eifrig var som omtalt i artiklerne i høj grad medvirkende ved den kunstnerkeramik med bl.a. Bindesbøll som prægede den keramiske kunstneriske udvikling omkring år 1900. Den konkrete baggrund for dannelsen af en mesterforening som en forening for arbejdsgivere var, at pottemagersvendene i 1891 havde dannet deres fagforening ”Pottemagernes Fagforening”. Det førte til, at der i 1894 blev indgået en prisaftale for betaling af akkorderne for de enkelte produkter svendene skulle dreje. Denne prisliste er det eneste jeg hidtil har kunnet finde fra de første år. Begge dele må ses som del af udviklingen på arbejdsmarkedet i slutningen af 1800 tallet . Dansk Pottemagermesterforening havde dog fra starten også andre formål end at forhandle løn med de ansatte. Gustav Eifrig, som var den drivende kraft fra stiftelsen til sin død i 1918, arbejde for at foreningen havde et kollegialt og fagligt formål, hvor man arbejde for at forbedre håndværket og bl.a. til fællesindkøb af råvarer. Der eksisterede sideløbende samarbejde mellem pottemagermestre i Jylland og på Bornholm. Medlemmerne i disse foreninger blev dog efterhånden optaget i Dansk Pottemagermesterforening, bl.a. på baggrund af en række overenskomststridigheder, hvor der på lønmodtagerside skete en styrkelse af samarbejdet gennem det som blev til LO og på arbejdsgiverside gennem Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri. Dansk Pottemagermesterforening af 1894 var, som en forening for hovedsageligt mindre og halvstore virksomheder, samlet tilsluttet ”Sammenslutningen af Arbejdsgivere i den Keramiske Industri”, hvor de store virksomheder som f.eks. den Kgl. Porcelænsfabrik var selvstændige medlemmer. Det var også gennem denne sammenslutning at pottemagermesterforeningen forhandlede overenskomster med svendenes fagforening som senere indgik i Keramisk Forbund, og som meget senere blev til en del af fagorganisationen SID. Strukturforholdene på arbejdsmarkedet og foreningens medlemskab af arbejdsgiverorganisationerne er også baggrunden for, at Dansk Pottemagermesterforenings arkiv i dag befinder sig på Rigsarkivet i Viborg som en del af Dansk Industris arkiv, idet det var Dansk Arbejdsgiverforening, der var sekretariat for foreningen fra omkring 1920, og indtil Dansk Pottemagermesterforening meldte sig ud af arbejdsgiverforeningen i 1992 og dermed opgav sin rolle som arbejdsgiverrepræsentant og overenskomstpart overfor de ansatte. Siden da har foreningen alene været en kollegial og faglig sammenslutning, som varetager de sider af de opgaver som allerede foreningens første formand havde lagt vægt på. Som en konsekvens af udviklingen besluttede medlemmerne at ændre foreningens navn, så man slettede ”mester” i navnet, som fra 1996 har været ”Dansk Pottemagerforening af 1894.” Gennem alle årene har der været både større og mindre pottemager virksomheder som medlemmer. Det rakte fra f.eks. ”Knabstrup Lervarefabrik” som en af de store til en lang række små selvstændige pottemagere og lervarefabrikanter, som ofte kun drev virksomheden ved egen eller familiemedlemmers hjælp eller evt. en enkelt eller få svende ansat. Og betegnelsen lervarefabrik, som var blev mere almindelig i 1930erne dækkede også ofte over et traditionelt pottemageri, hvor man evt. i nogen tilfælde havde en lille maskinel produktion ved inddrejning i form eller presning i en urtepottemaskine. Strukturudviklingen i det keramiske erhverv har betydet, at der i Danmark ikke længere er store producerende keramikvirksomheder og Dansk Pottemagerforenings medlemskreds er næsten kun selvstændige enkeltmandsvirksomheder. Der er dog aktuelt en positiv udvikling til fordel for keramikken og fagets udøvere som forhåbentligt kan betyde et nyt opsving i erhvervet ud over den rene kunstkeramiske virksomhed. En større del af medlemskredsen i dag er ikke kun faguddannede pottemagere med svendebrev. En hel del har anden baggrund f.eks. fra kunsthåndværkerskolerne og designuddannede, som føler sig tiltrukket af et kollegialt fællesskab med udgangspunkt i det keramiske håndværk. Det har også betydet, at det keramiske udtryk, der i dag er repræsenteret blandt medlemmerne, er meget mere mangesidet end det var, da man i 1894 indgik den første aftale om aflønning af en produktion, som i høj grad var ensartet fra værksted til værksted.
-Dette notat er udarbejdet i 2018 til brug for keramikmuseet Clay i forbindelse med forberedelsen af foreningens jubilæumsudstilling i 2019
af Finn Risom; Pottemageren i Asaa.